Fjernvarme ved Hagenstrupparken og Stenshede

4. februar 2021

GUES Fjernvarme er til dig, der ønsker at glemme alt om uforudsete service- og reparationsudgifter til gasfyr eller varmepumper - og dig der ikke vil betale mere end det højst nødvendige for din varme.

Fjernvarmen kan være på vej til området ved Hagenstrupparken i Ulstrup og Stenshede området i Bjerringbro, hvor der i dag ikke er fjernvarme.

 

GUES har projektforslag liggende til myndighedsgodkendelse hos Viborg – og Favrskov kommune.

 

Hvis myndighederne godkender projekterne og der er god tilslutning fra områderne, så begynder vi at grave i 2021.

 

Vi forventer at kunne tilbyde en så attraktiv tilslutnings- pris og form, at det bliver svært at sige nej.


- Så overvejer du i den nærmere fremtid at skifte til fjernvarme som ny opvarmningsform til din bolig? Så kontakt GUES for mere information heraf.

 

Vi vil løbende informere om processen på vores hjemmeside og Facebook samt direkte kontakte de berørte husstande og bede dem om at indikere om de er interesseret.