Ny direktør ansat

17. januar 2022

Det er med stor glæde, at Gudenådalens Energiselskab kan meddele, at vi har ansat Charles Winther Hansen som ny direktør i selskabet.

Charles har med kort varsel takket ja til opgaven hos GUES, mens han samtidig takker af hos Grundfos, hvor han de sidste fire år har besiddet en managerstilling i deres verdensomspændende fjernvarmeafdeling.


Før Grundfos nåede Charles at have 17 år hos Bjerringbro varmeværk, hvoraf det sidste års tid gik med fusionen med Ulstrup Varmeværk og deraf etablering af Gudenådalens Energiselskab.


Charles kender vores produktionsudstyr og ledningsnet ekstremt godt, da han selv har deltaget i både etablering og drift af væsentlige dele deraf. Endvidere besidder han det økonomiske overblik og den forretningsmæssige sans, som vi netop nu eftersøger.


Derfor ser vi i bestyrelsen virkelig frem til at få Charles med ”ombord”, hvor han som det første skal have et tilbundsgående overblik af hele selskabet. Når han har løftet opgaven om prisaftaler med leverandører og kunder, samt ikke mindst optimeret samarbejdsaftaler med eksisterende og kommende privat og erhvervskunder, så står driftsoptimeringer af eksisterende udstyr og ledningsnet højt på dagsordenen. For ”den energi vi ikke bruger, den skal vi heller ikke betale for”.


Stort velkommen Charles!

På GUES bestyrelsens vegne
Allan Krantz Jensen